- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
174

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 174
Ida tog et Brev frem, men længe blev hun siddende
med det i Haanden, mens Søens Rødt derude stille gled
bort og falmede — før hun begyndte at læse
:
Horsens, den første Oktober.
Du kære Pige.
Du faar dette Brev fem Postdage forsilde. Jeg véd
det godt. Men Du har heller ikke fem afskyelige Unger,
hvoraf de to i forrige Uge brækkede Forbenet af Skrive-
bordet. De vilde kun lege Skib med det, lille Du, under
Rengøringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik
jeg de sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lyk-
ønkningen : Gud velsigne Dig, min Pige, det véd Du,
ønsker alle vi paa „Villaen".
Saa var det virkelig otte og tyve. Du blev. Ja dog,
Du, hvor Tiden løber, og naar jeg gaar forbi Spejlet
paa Nørregade, synes jeg tit, det er ikke længer siden
end igaar, jeg saa Dig sidde derinde bag Vinduet, krø-
bet op i Mahognistolen, og stirre artigt (alting har nu
altid været artigt paa Dig, Ida, Øjne, Haar, hvor var
Du vel kæmmet med dine to Musehaler og det Hele)
paa os forfløjne Spirer fra Frøken Jørgensen, naar vi kom
rendende gennem Gaden med Taskerne og gav ,, Sidst"
i Portene, saa der var ikke et helt Læg i vore Nederdele.
Du rykkede tilsidst helt ud paa Gadetrappen og stod
og holdt Dig ved Gelænderet saa forsigtigt, som var
Du bange for at falde i Vandet, indtil din Moder kom
og kaldte Dig ind med et „I-da" og Du gik med stive
Musehaler (Du havde en Gammeljomfru-Gang, Ida,
som Barn) og din Moder lukkede Gadedøren.
Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder,
der ligesom dæmpede.
Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port. Jeg
vidste jo, at Mo’r var ved Spejlet: „Saa — er Du der"
(jeg var kommen lidt paa Skæv ind ad Døren) . . . „Maa
jeg se Dig?" og jeg maatte dreje mig.
— Olivia, Fingrene af Munden.
— Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free