Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177 LVDVIGSBAKKE
Mama sagde med sin allerhøfligste Stemme
:
— Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe?
Og Sofie nød den, siddende ret op og ned, paa Stolen
ved det sorte Bogskab, uden at mæle et Ord . . .
Vi var allerede ude af Stuen. Der var dejligt i den
gamle Gaard (jeg tænker tit : Gud give jeg havde en
saadan Gaard at sende mine Drenge ned i); Houmanns
Lade med vore „Reder" i Høet og Dessaus Loft, hvor
Du maatte vade gennem Kornet, Du i dine Brunels-
støvler. Men ja, hvor jeg regerede med Dig : jeg ser
Dig, naar vi legede Berider i Værkstedet, hænge lydig
i Trapezen i Spidsen af din store Taa med Øjnene stive
i Hovedet af Skræk og Tungen ud af Munden, som naar
Du skulde høres i Verber.
Naar vi legede Skib med Drengene, var det værst.
Husker Du Mullers Sukkertønder, som var Kahytter.
De var ogsaa „Blykamrene", naar vi var med i „Rø-
ver". Men det var værst, naar de var Kahytter, for det
var altid os, der blev kommanderede derind, naar det
„stormede" og Brødrene rullede dem „under høj Sø-
gang" ... Du sad derinde med Kjoleskørtet op over Ho-
vedet, Stakkel, som under et Regnskyl . . .
Det var ogsaa dér. Du fik revet din blaa Musselins
paa et Søm.
Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede
og glattede Flængen over dine Knæ, uden at sige et
Ord, og jeg stod foran Dig og saå kun paa Dig og be-
gyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som
kunde vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandeløs
:
—• Vi maa sige det til Mama.
Og vi gik, løb op til Moder og jeg sagde, lige inden-
for Døren
:
— Ida har revet sin Kjole.
Paa „revet" begyndte jeg at græde, men Du stod lige
stille :
— Hvor?
Mama greb din Kjole i Sømmen og holdt den ud fra
Dig som en Fane
:
H. B. IV 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
