Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 LUDVIGSBAKKE
Navne, for han vidste ikke andet at sige, mens Smaa-
pigerne skubbede sig og saå ned i deres Skørter.
— Men saa skulde I lege, sagde han.
— Saa skuWe de lege, gentog han til Konen.
— Men der er maaske nogle af Børnene, der vil ha’e
mere. svarede Fru Brandt.
— Nej, sagde den ældste fra Kroen kort, bag Over-
koppen, afgørende det for alle.
— Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme
Tone, han vidste ikke, hvad de skulde lege.
— Vi kunde kaste med Lommetørklæde, sagde Inge-
borg fra Herredsfogeden, mens Smaapigerne blev sid-
dende rødhovedede og stille.
— Ja, ja, men Børn maa støje, sagde Brandt, Børn
maa støje, de maa røre sig. Og paa én Gang sagde han,
helt forpint
:
— Jeg henter Schrøder, min Ven, og gik.
Skovriderens to mumlede no’et om, at det med Lom-
metørklæde forstod de ikke, og de stillede sig op og
mulede henne ved et Træ.
— Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kan-
ten af en Bænk ved Siden af Ingeborg og hun rakte
hende et Lommetørklæde, som var alt for lille til at
kastes.
Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets
Laage. Oppe i Hovedbygningen stod alle Døre paa vid
Gab og der lugtede af stivede Gardiner og Renlighed.
Frøken Schrøder stod midt i Salen paa en Stige, i de
bare Strømper : hun holdt af, i en travl Vending, at ka-
ste Skoene:
— Beva’rs, Godsforvalter, De vil hente mig, raabte
hun og lod Armene falde.
— Ja, lille Schrøder, De maa over . . . det kommer
ikke i Gang, sagde Brandt, der skød Brillerne op og
ned : man véd jo ikke, hvorledes de Børn skal mores.
Han rykkede op i begge sine Benklæder
:
— Jeg tror, der er halvtreds, sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>