Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201 - LUDVIGSBAKKE
Skolen. De omgikkes ellers aldrig saameget i Sommer-
tiden :
— Man véd jo det, sagde Madam Madsen til Madam
Ludvigsen, at man paa „Gaarden" er god nok om
Vinteren.
Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid
Mindelser i Knæene, mod Torden. Og det trak ogsaa
svært op med Skyer nede over Bræstrup.
Madam Madsen havde saamæn ogsaa, sagde hun,
allerede sat Tykmælk hen. for Madsen varede mod
Torden det første, han stod op om Morgenen. Han følte
det jo i Hugget.
Madsen havde faaet et Sabelhug i første slesvigske
Krig og var Formand for Vaabenbrødreafdelingen.
Schrøder stod om Aftenen helt nede ved
Vejen for at se efter Vognene; for det lynede allerede
nede bag Bræstrup, og Fru von Eichbaum var altid saa
ræd ved at køre og nu endda, der kom Uvejr til . . .
Godsforvalterens Piger løb hende hujende forbi med
Lagener fra Blegen. og inde i Avlsgaarden hørte hun
Forvalteren, der raabte, at Lugerne skulde lukkes —
da begge Vognene kom, alt hvad Tøjlerne kunde holde,
nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos
Fru von Eichbaum.
Pigerne i Hovedbygningen slog Vinduerne i, og
Konferensraaden begyndte at raabe straks nede ved
Indkørslen
:
— Er der lukket? er der lukket? mens Forvalteren
kom løbende ud af Avlsgaarden i en stor Kappe.
Gæsterne, der var angst og stivlemmede, kom af
nede ved Trappen. Fru von Eichbaum var hvid som et
Lagen og gik ind i sin Stue og tændte Lys bag nedrul-
lede Gardiner. Hun var altid angst, „naar Elementerne
rasede".
Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se,
om Krogene var paa, raabte, de skulde blive samlede;
og Schrøder løb gennem Regnen over til Godsforvalte-
rens, der kom tilbage med hende Ida trimlede afsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>