Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205 LUDVIGSBAKKE
Saa sagde Frøken Rosenfeld til Kandidat Feddersen,
til hvem hun ellers næsten aldrig talte, med en sagte,
ligesom ærbødig Stemme, og tog sig langsomt hen over
Panden
:
— Hvor det dog var skønt.
De sad alle tavse, som om de endnu ventede. Men
Lynene blev blegere over Markerne og Drønene døde
hen. Det var som en kvægende Kølighed slog op af al
Jorden, og Regnen stilnede. Saa saå de, vest paa Him-
len. Stjernerne igen. Madam Madsen sad og fortalte
Kandidaten om Madsens Hug. og Konferensraaden og
Skovrideren gik ned ad Vejen for at se efter Branden
hos Christen Nielsens.
Regnen var mild og lind. De hørte dens Fald mod
Taget som en sagte Rislen, og dens Draaber fyldte Nat-
ten som med et lysende Støv.
Saa begyndte Frøken Rosenfeld, der sad med Hovedet
i sine Hænder, at synge sagte.
Falkenstjerne sad endnu med Frøken Withs Hænder i
sine
:
— Syng med, sagde Frøken Rosenfeld og vendte
Hovedet om imod dem. Og halvsagte, næsten nynnende,
sang de unge Piger
:
Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vove,
snart kommer Natten saa sort.
Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove,
Dagen har listet sig bort.
Flyv Du kun hjem til din elskede Mage,
til de gulnæbbede Smaa;
og naar imorgen Du kommer tilbage,
sig mig saa alt, hvad Du saå.
— Se, sagde Brandt. Ida var falden i Søvn i hans
Arm. med Hovedet ind mod hans Skulder:
— Se Barnet, hviskede han og bøjede sig ned mod
Frøken With. Han saå saa lykkelig ud, mens de sang
igen og Skovrideren faldt ind med, nede fra Indkørselen
med sin dæmpede Bas
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
