Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 208
— Puh, de unge Piger pustede og rystede deres
Skørter
:
— Hvor mange Alen har vi nu
!
Og den ene svang Guirlanden som et Sjippetov, mens
den anden tog fat og begyndte at synge
:
I Skov, hvor Bøssen knalder,
hvor Jægerhornet gjalder
og Hundekoblet gøer.
Hvor Fugl med knækket Vinge
og Dyr med saaret Bringe
forbløder sig og døer —
Halloh, Halloh, Halloh, Halloh,
hvor Hundekoblet gøer.
Oppe paa Højen hos Fru Brandt var Skovriderens
komne.
Fru Lund var gaaet herop : hun maatte dog give en
Buket.
— Og mine Roser, sagde hun : Gud véd, hvordan
det gaar til — jeg synes dog, de stod saa godt, og der
bli’er ikke andet end Knopper af dem ... Og de paa
Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog
nødig bruge i saadan en Anledning . . .
Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde.
Men det var jo ikke meget.
— Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konfe-
rensraaden ser nok mest paa Viljen.
Skovrideren slog Benene mod hinanden og sagde
:
— Ja, jeg er en sober Mand, Mo’r, men den tyvende
bli’er jeg fuld.
— Ja, ja Lund, sagde Fruen : naar Du blot ikke vil
holde Taler.
Madam Madsen arriverede nede i Stikkelsbærgangen.
Hun vidste ikke, hvad hun skulde gribe til : Madsens
høje Hat maatte stryges, og hun vidste ikke sine levende
Raad for et Jern . . .
— Da er det s’gu galt, sagde Skovrideren : Madsen,
der repræsenterer Krigsmagten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
