- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
214

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 214
— Ja, sagde han og blev ved at se paa Ida, her lig-
ger jeg. Frøken.
Frøken Rosenfeld satte Ida ind paa Sengekanten:
Ida kan sidde her, sagde hun.
— Ja.
Den Syge blev ved at smile og flyttede sine Hænder,
der brændte, hen, hvor Ida sad.
— Men krøller hun ikke sin Kjole, sagde han og
lukkede Øjnene.
De hørte Uhret slaa, langsomt som den, der ikke har
Hast, og Frøken Rosenfeld løsnede sagte Idas Haand af
den Syges. De gik ud paa Taaspidserne, mens Ida holdt
saa fast i Frøkenens Kjole, og de satte sig i Sofaen. Der
var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken.
— Frøken, hviskede Ida: dør Fa’r?
— Men Barn, men Barn, sagde Frøken Rosenfeld
og strøg over Haaret paa Ida, der begyndte at græde,
uden Lyd.
De hørte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt,
der kom ind foran Konferensraaden. Han bar Storkor-
sets store Baand og havde røde Pletter paa Kinderne.
— Men hvad hører jeg? sagde han, der talte noget
højt: her er Sygdom. Og Fru Brandt, der gik iforvejen
ind til Sengen, sagde, som hun vilde vække Manden
(der var ligesom Vrede i hendes Stemme hele Dagen)
:
— Brandt, det er Konferensraaden.
Frøken Rosenfeld hørte Konferensraaden sige, i sin
Festtone
:
— Kære Brandt . . . Men saa sænkede han pludselig
Stemmen; han sad paa en Stol, rykket lidt ud fra Sen-
gen, ubestemt urolig som alle gamle Folk ved Sygdom:
— Men hvad er dog det . . . men hvad er dog det. . .
— Ja ... nu har vel Apotekeren overrakt Stagerne,
sagde Brandt og søgte at tage hans Haand.
Ida var stille listet ud. Frøken Rosenfeld gik mellem
Ribsbuskene og kaldte halvsagte paa hende, men ingen
svarede. Saa fandt hun hende paa en Træbænk lige
udenfor Sovekammervinduet, sarnmenkrøben og stille,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free