Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223 LUDVIGSBAKKE
Gang satte hun sig ned paa Stolen ved Buffet’en. Fru
Brandt græd.
Ida blev staaende foran hende; hun havde aldrig set
sin Moder saadan rigtig græde.
Saa rørte hun sagte ved hendes Knæ. Og Fru Brandt
tog Barnet op til sig, mens hun blev ved at græde.
Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket,
i Sørgeslør, med en Krans. Hun vilde paa Kirkegaar-
den . . . Der var Musik derinde, i Apoteket.
Det begyndte at mørknes, mens Schrøder blev ved at
gaa ude i Haven spejdende bøjet over den sidste Sne;
der var altid Vintergækker, her paa det Sted, de første.
Men de var jo saa spæde og svære at hitte.
Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde. Dem vilde
hun da gi’e Fru Brandt, før hun skulde rejse.
Hun kom ind i Stuerne, der var nøgne og bare. Ida
gik og tullede, indhyllet i et Sjal, og havde ikke det
Sted at være. Mørkt var der og Halm laa der over
Gulvene.
— Er det Dig, Tut, sagde Schrøder, forsøgende at
anslaa en glad Tone.
— Ja, sagde Ida.
— Herregud, hvor de er kolde, sagde Schrøder, og
„krøllede" hendes Hænder.
— Mo’r er inde, sagde Ida.
„Inde" var Sovekamret. Nu var der pakket og ryddet
otte Dage, Stue for Stue, som mistede de et Stykke af
Huset for hver Dag. I Sovekamret stod der i den bare
Vinduskarm et Lys i en Flaske. Ellers var der kun
Sengen og Folkenes gamle Klædeskab. Paa Sengekan-
ten sad Christen Nielsens Kone, og Fru Brandt gik
rundt i et sort Sjal.
Christen Nielsen kom, talte lavmælt og langsomt,
med Hænderne paa sin Mave: Men saa blev ’et ved det,
baade med Smørret og Skinkerne — det vild’ ’et blive.
Fru Brandt gik og pakkede det sidste sammen, mens
han talte ; nu havde hun vel sanset alting, faaet gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
