Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233 LUDVIGSBAKKE
er Husmændene, saa har de telegraferet. Aa, saa sæt
Dig, lille Lund . . .
— Jeg maa s’gu røre mig, sagde Lund, men satte
sig alligevel ved Døren
:
— Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige,
det ved Gud, de har.
— Ja, indskød Fru Brandt : Folk husker nok dem,
der har noget at raade med.
Ida, der gik og dækkede igen, sagde:
— Og saa var der Jo Brudepiger.
— Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne
mod Laarene.
— Og saa saa man jo alle Drengene, sagde Fru
Lund og smilte : Det er saa dejligt at se, naar Børnene
bli’er store.
Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han
at le og sagde
:
— Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle
Svogrene efter Bordet, mellem Dørene — ligesom
var’et hjemme, skønt hun var i Sløret. .
— Ja, ja. Lund, det er jo nu deres Manér, sagde
Fru Lund : de er jo saa kendte, lagde hun til, og hun
vendte sig ligesom forklarende til Fru Brandt.
— Ja, sagde Lund: og det var s’gu det eneste, jeg
ku’ ha’ vandet en Høne over. For det var nydeligt, til-
føjede han, ganske sagte.
Ida lo stille, ligesom ømt:
— Hvor det ligner Henriette.
Hun blev ved at staa bag Bordet og smile, som saa
hun Henriette for sine Øjne gaa dér i Sløret og slaas
med alle Svogrene af bare Glæde.
— Ja, det var nydeligt, sagde Skovrideren igen.
— Tænker Du paa Bordet? spurgte Moderen.
— Jo, Mo’r.
Bordet var færdigt, og Fru Brandt sagde — hun
holdt sig ved Stolene for at komme over Gulvet, men
brugte ikke Stok —
:
— Ja, jeg vidste jo ikke, om vi turde vente Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
