Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 238
Hun sad lidt med Hænderne i sit renlige sorte Skød
og sagde saa
:
— Men vi Mennesker, Fru Lund, tænker jo dog og-
saa paa Fremtiden . . .
Kæmneren kom op af Stolen; han vilde gaa. Skov-
rideren fulgte dem ud paa Trappen, og Kæmneren sag-
de og skubbede lidt til hans Arm
:
— Hm, hun bli’er tyk i Tungen, hun, Madammen
derinde. Hun har vel osse Fedt om Hjertet.
— Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde
Skovrideren.
Kæmneren nikkede og saa op paa Lund
:
— Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat.
— Godnat.
Lund gik ind i Stuen igen.
— Det begynder s’gu at knibe lidt for Kæmneren,
sagde han.
— Han er jo gammel, svarede Fru Brandt.
Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det
var som Ida vaagnede af Tanker, og Stemmen skæl-
vede:
— Aa, tænk, hvis de skulde sælge alting her.
— Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med
hvad for Tanker hun selv tumlede: Ja, det er saa un-
derligt her i Verden. —
Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, før
de kørte hjemad.
— Om Ida maatte følge dem?
— For Mo’r hun la’er sig da snyde af hvert skilt
Fjæs, sagde Skovrideren. Og Ida-Tut har osse godt af
at se lidt Mennesker.
— Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men
hjælp mig først.
Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen. Skov-
rideren vilde støtte hende
:
— Nej Tak, sagde Fru Brandt, Ida kan nok hjælpe
sin Mo’r endnu.
Hun kom til Sæde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
