Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 LUDVIGSBAKKE
Hun saå altid saa længe Skuespillernes Ansigt og de-
res Smil og hvordan de gik.
Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte.
. . . Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens
hun lyttede efter Moderens Aandedrag : Nu sov hun
fast.
Ida laa i sin Seng, og, ganske sagte, listede hun, un-
der Tæppet, sin Haand ind under Moderens Hovedpude,
hvor Portemonæen laa. I Mørket fik hun to Tokroner
ud og lagde Pengepungen tilbage.
Moderen holdt aldrig Regnskab uden med de smaa
Pengestykker.
Nu var der ganske stille; i det hele Hus kun Mode-
rens Stønnen. Ida gemte de to Pengestykker i sin
Strømpe.
Ida sad midt i Ærtebedet paa „Ludvigsbakke"; hun
og Schrøder plukkede Ærter i et stort Trug.
— Saa, sagde Schrøder, nu er Klokken slaaet ni.
Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, bøje
ind i Ærtegangen. Fru v. Eichbaum brugte efter Aix-
les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun overholdt
den paa Minuttet.
Hun kom op ad Gangen med ligelige Skridt, som om
hun talte dem, forbi Ærtebedet:
— Aa, er det den lille Brandt, sagde hun uden at
standse. Hun ligesom opdagede paa det venligste be-
standig Ida paany — hver Gang hun saå hende.
— Hm, sagde Schrøder og saå efter hende : hun
skulde se at faa Sønneken op fra Fjermadrassen. Gud
véd, hvad hun nu skal gøre af ham.
Det var fjorten Dage siden, Karl v. Eichbaum var
dumpet for anden Gang ved Polyteknikum i Ziirich, og
nu hvilede han ud.
— Men køn er han i Figuren, sagde Schrøder.
Der var ganske stille i Haven, og man hørte hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
