Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247 LUDVIGSBAKKE
— Jeg forstaar mig jo ikke paa det. sagde hun. Det
er Tjenesten.
— Ja. sagde Schrøder, der er jo saa meget for en
Mand.
— Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede — der var
et Udtryk i hendes Øjne, som sad hun og saå undrende
efter noget, der var blevet borte —
:
— De har ogsaa deres.
Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte
en Dreng at græde.
— Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde
hun staa op.
— Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig.
— Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falken-
berg og blev siddende.
Schrøder satte sig paa Idas Køkkenskammel og blev
ved at pille Ærterne, mens Fru Falkenberg saå til med
sine kønne Øjne
:
— Aa, saa De har meget at tænke paa. sagde hun
og fulgte Schrøders Hænder med Øjnene. Ja. det maa
være dejligt at ha’e Kræfter . . .
Ida kom tilbage; det var ingenting; de skændtes kun
om Prammen.
— Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg.
— Nej, Fru Falkenberg, jeg saå ham ikke.
— Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet : Gud
véd, hvad den Dreng ta’er sig til ...
Erik var en opløben syttenaarig, som tilbragte sin
Ferie paa et eller andet Loft i Selskab med Romaner af
den nye Litteratur, og som, naar han forlod sine ophe-
dede Skjulesteder, altid saå ud, som om Lyset skar ham
i Øjnene.
Fru Falkenberg blev ved at sidde og se ud for sig i
Solen.
— Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det
er dejligt, naar de er smaa, men man maa jo sende dem
i Skole . . .
Saa længe Børnene var smaa, smaasy siede og sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
