Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257 LUDVIGSBAKKB
... De hvide Vejsten fløj forbi den raslende Vogn,
hvor ingen talte. Halvmil fulgte Halvmil, mens Hestene
travede.
Ida saå intet, hørte ikke. Alt hendes Liv syntes
samlet i de sammenknyttede Hænder.
Kun én Tanke havde hun, der pressedes frem i Ord
uden Lyd, som vilde hun bortvælte en Skyld
:
— Jeg havde sagt, jeg vilde ikke rejse . .
Hun førte de sammenfoldede Hænder op og ned.
— Nu faar jeg hende ikke at se . . .
— Men, Ida.
— Nej, nu faar jeg hende ikke at se ...
. . . Saa var de der.
Hestene vilde ikke staa, to Hunde fo’r imod dem.
Ida saå kun Sofies ophovnede Ansigt, som hun kom
ned ad Trappen.
— Doktoren er her, sagde Sofie hviskende.
Ida støttede sig til Gelænderet:
— Hun var altsaa ikke død.
— Jeg henter Fru Jørgensen, sagde Frøken Rosen-
feld.
Ida nikkede uden at have hørt og hun aabnede Stuens
Dør; der var mørkt og hun blev staaende; inde i Sove-
kammeret hørte hun Doktorens Trin.
— Det kom paa Klokken tolv, hviskede Sofie.
Men Ida blot stønnede.
— Og saa telegraferede vi, hviskede Sofie igen.
Ida saå som et Par Skygger Frøken Sørensen, der
kom med to Sølvstager, og Jomfru Thøgersen, der
bragte en Dug.
— Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste : det er til
det sidste Maaltid. Og hun satte sig paa en Stol.
— Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen,
og de to blev ved at liste omkring — med saa mange
Ting.
Ida hørte kun efter Doktorens Trin.
Saa lød Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte
det ... som hun kendte det ... Og paa én Gang be-
H. B. IV 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
