Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Første Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 LUDVIGSBAKKE
Ida talte ikke, men hun standsede længe foran hver
af de hvide Senge.
— Hvad er nu det? hviskede Olivia.
Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Ho-
vedpude,
— Du bestiller ikke andet end at gi’e, sagde Olivia.
Ida stod foran „Proppens" Seng:
— Hvis man kun havde nogen at gi’e til, sagde hun.
De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pak-
kerne.
— Det kan jeg da ha’e Lov til, sagde Ida: den sidste
Aften.
— Naa, ja, sagde Olivia og lo. Men bli’er Du en
Gang forliebt, min Pige, saa gi’er Du ham lige til. Sær-
ken . . .
Olivia havde fulgt Ida op i Gæsteværelset og vendte
tilbage til den stille Stue. Tavse sad Fritz og hun, hver
i sin Stol, foran den hvide Ovn.
— Du, sagde Olivia, gid Ida dog kunde blive lyk-
kelig.
Fritz sad lidt, saå efter Røgen fra sin Cigar og sagde
:
— Det bli’er hun vist ikke.
— Men hvorfor? spurgte hun.
— For hun lærer vel aldrig at „søge sit eget", sagde
Fritz.
— Nej.
Der blev stille igen, før Olivia sagde, og hendes
Stemme var meget bevæget
:
— Véd Du, hvor de Lykkelige egentlig burde være
taknemmelige.
Fritz nikkede kun. Men Olivia sagde, som kom Or-
dene langt indefra
:
— Og saa kommer alligevel Døden.
Næste Eftermiddag rejste Ida med Dampskibet.
. . . Det begyndte at mørkne — den første Dag i Kø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
