Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 266
— Dejligt, sagde Ida, der skyllede et Panel, som
var varmt af Solen, mens Frøken Kjær fløj ud gennem
Køkkenet.
— Er Petersen oppe? raabte hun og dundrede paa
Petersens Dør.
— Ach, hvor schønt der er over Søerne, sagde Frø-
ken Petersen bag den laasede Dør. Frøken Petersen
satte ikke Pris paa at have Fremmede ind om Morge-
nen, mens hun omstændelig syslede med sit fem og
trediveaarige Legeme og iførte sig meget hvidt og ung-
dommeligt Undertøj.
— Tal Dansk, din tyske Kvind’, raabte Frøken Kjær
og dundrede igen.
Nøglerne klang paany, og borte var hun.
Ida fik Vandfadene bort, hastig og travl, og fik Ma-
den smurt til dem alle :
Ja, idag vilde der være dejligt
langs Søerne. Det var det bedste, det Morgenløb efter
Vagten.
Hun gik og nynnede og smaasnakkede med hver,
mens hun bragte Maden rundt, til hun, stille, aabnede
Døren til „A", hvor der var mørkt endnu.
— Godmorgen, Hr. Doktor, sagde hun.
Ida aabnede Skodderne, saa Lyset fyldte Stuen som
en Strøm, men den Syge blev liggende tavs, med de
lange og blege Hænder ubevægelige paa sit Tæppe. Ida
syslede om ham, og han sagde sit uforanderlige Tak
med den samme Stemme (han sagde det bestandig og
altid i en Tone, som følte han en dyb Medlidenhed med
den, hvem han takkede), mens han løftede de vagt-
somme Øjne. der fulgte ikke Solens Skin, men hende.
Ida blev ved at tale, muntert:
— Nu skal jeg Tur. sagde hun.
Den Syge nikkede kun :
— Ja, sagde han. Solen frister.
Ida lo:
— Ja. efter Vagten. Godmorgen.
Frøken Petersen var kommen ud og gik, renset og
stivet, i Gang -med Vagten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
