Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273 LUDVIGSBAKKE
— Godmorgen, Charlotte, hvor det dog var rart at .
kunne ha’e Dig lidt i Ro.
— Julius, De kan sætte Maskinen ind.
Generalinden kom til Sæde i Sofaen, mens Fru von
Eichbaum gik ind og saå til Bordet, og Søstrene talte
med hinanden fra Stue til Stue. Generalinden talte om
Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var friskt og
saadanne om Morgenen . . .
—- Og Druerne, Du, bli’er saa store som saa. Gene-
ralinden viste med Fingrene, hvor store Druerne blev.
Saa havde hun virkelig tænkt at prøve Admiralinde
Schleppegrells Opskrift:
— Med Melis, Du véd.
Og saa kunde hun overlade hende Halvdelen.
— Ja, sagde Fru von Eichbaum fra Maskinen, de er
virkelig nydelige til en lille Dessert.
Søstrene blev ved at tale. De talte ganske ens med
samme Stemmer, Generalinden lidt hurtigere, begge med
meget aabne og soignerede „A’er", der ligesom bred-
gjorde alle Sætninger i deres Mund
:
— Men, Emilie -
— der kom en højere Tone paa
Emilie, og Generalinden lod Hænderne falde ned i sit
Skød — : hvad mener Du om Aline?
— Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i
Døren og blev staaende et Øjeblik med lukkede Øjne:
jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale om det.
Det er jo utroligt, at det har kunnet ske.
Generalinden gentog „utroligt" og sagde:
— Og vi, som alle har kendt hende i Familien.
— Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum.
De blev ved at tale om Fru Feddersen. Det var en
Barndomsveninde, Fru von Eichbaums bedste, gift med
en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som pludseligt,
uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Børn med en
Landinspektør, der selv havde voksne Sønner.
-
— Og Feddersen, sagde Generalinden : den rolige
og agtværdige Mand.
H. B. IV 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>