Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 282
Karl sad og røg, mens han sagde
:
— Mo’r kunde en Gang invitere Ida Brandt. Hun
kender naturligvis ingen.
— Det kunde jeg virkelig, sagde Fru von Eichbaum
livligere : ved en Lejlighed. Hun er jo rigtig net.
Karl betragtede Røgen :
— Hun er sød, sagde han.
Og lidt efter:
— Hun er rigtig sød.
Julius bragte Kaffen, og Karl sad og saå efter ham,
til han igen var ude.
— Kunde JYIoV ikke sige til Julius, at han skulde gaa
i ordentlige Støvler?
Den Brunelsfodbeklædning paa Julius var ham en
stadig Irritation : at man ikke kunde høre, at Manden
gik.
— Gud Karl, sagde Fru von Eichbaum, der skæn-
kede : jeg finder, det er velsignet, at man ikke hører en
Person, der varter op.
Tingen var, at Julius led af daarlige Fødder, der i de
sidste Aar hindrede ham i at ta"e større Plads.
— Kære Emilie, sagde Generalinden til Søsteren.:
ellers beholdt vi jo aldrig det flinke Menneske.
Karls Cigaret gik ud, og han sad og saå. halvsmi-
lende, over pr.a sit eget Ansigt i Etagere-Spejlet
:
— Hm, hvor han kendte den Etagere. Lige fra hans
Barndom havde den staaet der, med de samme Meisse-
ner-Fade, paa den samme Plads.
Og han sagde, smilende :
— MoVs Ting holder godt.
— Naar man kun holder Hævd over det. Du, sagde
Fru von Eichbaum.
Karl svarede ikke ; men, pludselig greben af en Slags
Fornemmelse af al den Ømhed, der skjulte sig bag dette
Hjem, der, trods ham og trods alt, var forblevet
det samme, tog han over efter Moderens Haand og
trykkede den ganske lidt.
Saa stod han op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
