Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 286
— Og dejligt for Kate med Grønningen — hun, som
ri ’er.
Generalinden nikkede:
— Hun ri’er superbt, sagde hun. (I Slægten sløjfe-
des d’et i Verbet at ride).
Og lidt efter sagde hun. seende ud paa Vandet:
— Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen.
Søstrene talte om andre Ting.
Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.
Om Mandagen var det Sjask og Søle, og Ida stred sig
paa sin sidste Morgentur — for idag var hendes Natte-
vagt omme — op mod Vinden langs Søerne.
Da hun kom hjem igen, mødte hun Karl von Eich-
baum, der lige var staaet af Sporvognen.
Han kom drivende ovre paa Fortovet med begge
Hænder i sine Lommer og Voksdugsrullen presset ind
under den højre Arm.
— Uh. sagde han misfornøjet, men pludselig smilte
han :
— Vi fik ikke Foraar den Gang.
— Nej, vi kommer nok ikke i Skoven.
— Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne
ned til Bunden af sine Lommer : Saa vil vi ud at more os.
Ida lo:
— Hvordan? sagde hun.
— Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta’e en
anden med.
— Det var da værre, sagde Ida hastigt.
Og lagde til, mens hun blev gloende rød:
— Med en Fremmed.
— Ja. ja da. sagde Karl, og hans Stemme blev med
ét forandret ligesom saa god
:
— Saa ta’er vi ene.
De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen.
Saa sagde Karl. der allerede stod paa den store
Trappe op til Kontoret, stadig med Hænderne i Lom-
men, men med den samme „gode" Stemme som før:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
