Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311 LUDVIGSBAKKE
De hørte Nogen paa Trappen.
— Det er Frøken Petersen . . .
— Sluk, sluk . . .
Karl fik slukket Lysene.
— Brandt, Brand:, kaldte Frøken Petersen og slog
paa Døren.
Og Ida svarede henne ved sin Seng fra Mørket:
— Ja, ja, jeg er vaagen.
De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan
en halvt drengeagtig Tone
.
— Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde
foran Kakkelovnen.
Ida svarede ham ikke ; men hun satte sig foran Kak-
kelovnsdøren, som Karl havde aabnet. De hørte ingen
Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte smuldrede,
mens Skæret kom og veg hen over deres Ansigter.
— Saa stille her er, sagde Karl.
— Ja, sagde Ida : de er saa rolige idag.
De talte kun halvhøjt og sad tyste igen. Karl betrag-
tede Ilden.
— Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og
saa paa Gløderne.
— Hvordan . . .
— Jo, De kunde godt forlange meget mer.
— Hvordan forlange mer . . .
De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa sam-
me Maade, og de langsomme Ord kom i samme Tone.
— Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl.
De tav paany og hørte kun Kullenes Fald.
— Eichbaum — nu maa De gaa.
— Ja, sagde Karl : om to Minutter. Egentlig elskede
han jo aldrig at rejse sig fra et Sted, hvor han sad.
— Véd De hva’, Ida, sagde han og blev ved at se
paa Kullene
:
— Jeg er egentlig en Hjemmemand.
— Ja. Ordet kom saa ganske sagte.
Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes.
’— Tak for idag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
