Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 314
— Tak, Julius. Og saa dækker Ane vel Thebordet,
med blødkogte Æg.
Søstrene gik ned i Porten og steg op i Drosken, hvor
Julius sad paa Bukken i Silkehat med Roset og privat
Vinterfrakke.
Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret
fyldigt og blondt Ansigt ud af en første Klasses Kupé.
Det var Frøken Kate.
— Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Sø-
stre, der viftede med Lommetørklæder, akkurat i Højde
med deres Ansigter.
Fru Mourier og Frøken Kate kom ud af Kupéen og
der blev trykket Hænder og de tre Ungdomsveninder
kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i Øjnene.
— Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum : at vi
nu har Dig her.
Hendes Stemme rent skælvede. Fru von Eichbaum
blev altid saa let bevæget, naar hun igen mødte „dem
fra hendes Ungdom".
— Og roligt Vejr har I haft over Bælterne, sagde
hun.
— Dejligt, Du, dejligt . . . Jeg sad paa Dækket med
min Kaffe, mens Kate fodrede Maagerne.
Fru Mourier, der gjorde Indtryk af at være ligesaa
bred som begge Søstrene tilsammen, havde en lidt kraf-
tigere Diktion, paavirket af jyske Herregaarde.
Julius tømte Rejsetøjet ud paa Perronen, tilsidst en
stor Flettekurv med en vældig Hank.
— Søde Børn, sagde Fru Mourier: det er til Jer fra
Mourier. Han fulgte os til Frederits . . . hans Orchidéer
er hans Stolthed.
— Saa ta’er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum.
Men hvor er Kate?
— Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier.
— Hundene, sagde Fru von Eichbaum : Gud, Mine,
har I de Dyr med? Fru von Eichbaum havde en nervøs
Forskrækkelse for alle Hunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>