- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
322

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 322
— Ja, Fordringerne er jo forskellige.
Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet
endnu.
— Men lad Jer ikke forstyrre . . .
— Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hørt saa
meget godt om Dem.
Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa
Spillebordet ud.
— Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende
over Hænderne.
— Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eich-
baum.
— Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte
sig. Hun fik Karl til Makker.
— Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden
og gav Kort: naar man spiller, saa tales der ikke.
Søstrene spillede langsomt og med kloge Blik over
Kortene. Man fik det Indtryk, at de spillede Skak. Ida,
der sad og bed sig i Læben, blev rød i Hovedet for hver
Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl uaflade-
lig pludrede med Tanten.
— Karl, sagde Fru von Eichbaum : naar man spiller,
saa spiller man.
Karl blev tavs og sad og saa over paa Ida, der blev
sikrere og sad og tog sine gode Kort frem til Stik med
smaa ivrige Ryk ligesom et Barn.
— Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden.
Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det
var som begge Søstrene fik Antydning af Dobbelthager,
mens de spillede.
— Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt
ud, men hendes Øjne lyste.
— Frøken Ida ser ud, som slap hun ud af et Damp-
bad, sagde Karl.
— Frøken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru
von Eichbaum.
— Ja—a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens
han plirrede med Øjnene, sin Haand med en oprakt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free