Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 326
under hendes, men Ida sagde rask, som vilde hun und-
skylde sig
:
— Ja, for jeg kendte hende jo kun fra Ludvigsbakke,
naar hun sad øverst ved Bordet og naar hun gik Tur —
— forbi Fadebursvinduet.
— Jo, sagde Karl og lo, jeg kender Moderen, naar
hun er i Overtøjet.
— Og i den store Kniplingshat, sagde Ida.
— Den har hun endnu.
Og de blev ved at le, ikke af det, men det var lige-
som de maatte le — nu, herude, under Himlen.
— Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida.
De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt
at falde, laa mellem de stille Træer som et blødt Tæppe.
Karl og Ida blev tavse, som vandrede de igennem en
Skov.
— Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte;
hendes Stemme lød saa blødt.
— Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et
Stykke, før han sagde langsomt og ligesom grundende:
— Men det er nu skidt alligevel.
— Hvordan?
— Det Hele.
— Nej, sagde Ida højere og dog ikke højt, og hun
rystede paa sit Hoved.
De gik igen, mens der var lige stille.
— Se, sagde Ida og smilede : Vi er de første, der
gaar paa Sneen.
— Ja, svarede Karl.
Og de saa begge ned paa det bløde Hvide, hvor deres
Fødder satte Mærker ved Siden af hinanden.
— Det er saa kønt, sagde Ida og blev ved at smile.
Men da de kom til det smalle Hjørne ved Sporvejen,
løsnede hun sin Arm fra hans og gik i Forvejen — hun
næsten løb. Karl gik bagved og saa efter hendes fine,
slanke Ryg. Saa suste der en Snebold lige mod hendes
Nakke
:
— Tag den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
