Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 328
— Ja, sagde Karl.
De gik forbi Lægernes Gang.
— Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm;
men saa lo hun, stille, mens hun blev ved at lytte. Oppe
i Lægegangen lød der Latter og Trin : Det er Kandida-
terne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle
derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille
Trappe og smækkede Døren op :
— Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme.
— Overlægen, var der En, som skreg. Det var
Qvam; og Dørene slog op og slog i, medens Karl be-
byndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med og
Lægerne inde i Mørket, alle lo de — til de pludselig
alle blev stille.
— Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa.
Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin
store Lygte.
— Godaften, sagde han.
— Godaften.
— Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt for-
skrækket, og Karl havde taget hendes Arm.
De bøjede ind i Mellemporten, hvor der var ganske
mørkt.
— Her spøger det, hviskede Ida.
— Hvad vil det sige?
— Jo, her gaar de igennem, som skal dø . . .
— Hvem har set det?
— Vagterne, sagde Ida.
Og lidt efter:
— For her er jo Vejen til Kapellet.
— Er De bange for det? sagde Karl.
— Nej, ikke nu, hviskede Ida og nikkede.
De kom forbi Vaskelængen hen til Lygten over Pa-
villonens Laage. Derinde laa Huset, lukket og tavst.
Rundtom dækkede Sneen alle Havernes Træer. Ida
blev staaende med sin Arm i Karls
:
— Hvor er her kønt, sagde hun.
Hun saa rundt paa det altsammen
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
