Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 LUDVIGSBAKKE
lød næsten, som følte hun en eller anden hemmelig
Glæde.
Qvam saå paa hende.
— Nej, saagu, sagde han saa og satte Benene ned paa
Gulvet; det kan jo egentlig ogsaa være det samme.
— Naa, brød han op; jeg skal ind med Sprøjten.
Han purrede op i Nakkehaaret med venstre Haand. Det
er s’gu alligevel det, jeg helst giver de Patienter.
— Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida.
Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik
saa lysende og saa hastigt i hendes Hjerne, som ellers
var saa langsom
:
— Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lyk-
kelige.
Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig
slog ud imod dem
:
— Saa, nu aabner vi Buret, sagde han.
Men Ida hørte ham ikke.
Herren paa „A" havde skudt sin Dør op, og, rank,
stod han paa Tærskelen
:
— Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun
skulde lukke Skodderne.
— Tak.
Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang.
— Hun ser s’gu ud som Frithjof, naar han hører Mu-
sik, sagde han til sig selv. Han tænkte paa Ida. Frithjof
var en Wagner-Elsker blandt hans Venner.
Det var Lørdag Eftermiddag.
Frøken Krohn fra Kvinderne, der var fritagen fra
Tjeneste paa Grund af Forkølelse, sad ovenpaa paa
Mandssiden, for Ida var i Køkkenet: hun var den bedste
til Madlavning.
I Kælderkøkkenet var der Ild og Varme. Josefine var
ifærd med Wienerkransene og smurte Æggehvide over
dem med en Fjer, mens Ida piskede Blommerne til Bud-
dingen, saa hun pustede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
