Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339 LUDVIGSBAKKE
Karl sad og ludede lidt med Hovedet og saå over paa
sin Moder; der var ligesgrn et Glimt i hans Øjne.
Da de havde rejst sig fra Bordet, stod Fru Mourier
henne hos Fru von Eichbaum
:
— Du er dog altid den gamle, sagde hun og tog
hende kraftigt i begge Hænder.
— Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum : man
slaar jo dog Kreds om sine. Og rejser ingen anden, rej-
ser jeg.
Karl stod bagved sin Moder og lod sit Overskæg
svagt røre ved hendes Skulder, næsten som han kær-
tegnede den.
— Tak for The, sagde han, halvsagte.
Ogsaa Fru Schleppegrell kom derhen : Emilie, sagde
hun, Du misforstaar dog ikke Du véd jo, at kom
hun . . .
— Anna, al den Slags Ting, sagde Fru von Eich-
baum, døer jo ogsaa ud, naar der blot ikke tales om det.
Karl var inde i Spisestuen. Han var paa én Gang
blevet saa straalende lystig, at han gjorde Kortkunster
for Kate og Frøken Fanny. Saa lod han Kortene som
en Dobbeltstraale falde ned paa Bordet.
— Ka’ De det? sagde han.
Kate, der tog Kortene, sagde
:
— Nu er De lystig nok.
— Ja, sagde Karl og saå hende lige ind i Ansigtet,
mens han slog den ene Haand imod den anden : for
imorgen skal jeg i Dameselskab.
. . . Familien Schleppegrell gik hjemad efter at have
sat Fru Mourier og Kate af ved deres Port. Admiral-
inden gik foran med Fanny. De talte om Kate
:
— Ja, Fanny, sagde Admiralinden : men jeg vilde
jo i dit Sted alligevel nytte Lejligheden til at tale
Fransk. Pigebarnet har dog været hele to Aar i Lau-
sanne.
— Schleppegrell, sagde hun og tog sammen i sine
Skørter, mens hun standsede : Ænderne var fra Malle
Bardenfleth paa Vallø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>