Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 350
— Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig.
De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere
— med Ansigterne vendte mod de glødende Kul. Ida
havde lukket sine Øjne
:
Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Brusen,
Dybt drager Natten sit Suk,
Træerne hviske med ængstelig Susen,
Hilse: God Nat — med et Buk.
Har Du ej lyttet til mangefold Smerte,
Selv hos den vingede Flok?
Sig et: God Nat, til mit bævende Hjerte.
Sig det. Du véd det jo nok.
Sangen hørte op. Rundtom i Mørket saå man Ciga-
retternes smaa Lys og Frøken Kochs store Cigar lige-
som et Fyr.
— Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halv-
højt, henne fra Mørket.
— Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn.
— Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde
ikke svaret.
— Syng, hviskede Frøken Kjær.
Med Øjnene op i Mørket, klart men meget sagte,
mens det saå ud, som aabnede hun blot Læberne halvt,
sang Ida Sangen til Jylland
:
Jylland mellem tvende Have
Som en Runesten er lagt.
Runerne er Kæmpegrave,
Inde midt i Skovens Pragt,
Og paa Heden alvorstor,
Her, hvor Ørknens Luftsyn bor.
Hun standsede næppe efter det første Vers, men blev
kun ved at synge. Frøken Kjær havde støttet sit Hoved
til hendes Skulder:
Jylland, Du er Hovedlandet,
Højland med Skov-Ensomhed!
Vildt i Vest med Klittag Sandet
Løfter sig i Bjerges Sted.
Østersø og Nordhavs Vand
Favnes over Skagens Strand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
