Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Anden Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353 LUDVIGSBAKKE
— Godnat, sagde hun og tog hans Haand.
— Godaften, sagde Karl og bestandig med den sam-
me Stemme.
Ida blev hos Frøken Helgesen. De satte Blomsterne
i Vand og de dækkede af Bordet. Ida slog Sofaen ned
og redte Frøken Helgesens Seng. Saa gik hun.
Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Frøken
Petersens Vagt. Ida gik langsomt op med sit Lys.
— Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trap-
pens Mørke.
Ida fo’r ikke sammen og svarede ikke; hendes An-
sigt var kun blegt bag det løftede Lys, mens hun aab-
nede sin Dør og lukkede den bag dem.
— Turde jeg komme? hviskede Karl.
Ida smilte op i hans Ansigt.
— Ja, sagde hun.
Det var ud paa Morgenen.
Karl sad paa Kanten af Idas Seng.
— Ida, sagde han, er Du vred paa mig?
Ida laa med lukkede Øjne.
— Hvorfor? sagde hun kun.
Og lidt efter sagde hun og slog Øjnene op
.
— Jeg vidste det jo.
Karl blev siddende paa Sengen — og maaske troede
han virkelig, at han elskede, at det var første Gang i
sit Liv, han elskede.
— Godnat Pus, hviskede han.
Ida førte langsomt Haanden hen over sin Pande
:
— Kys mig der, sagde hun.
Hun laa igen med lukkede Øjne
:
— Tak. Og vil Du love mig én Ting — hun aabnede
Øjnene, men lukkede dem igen, som om det at se ham
pludselig voldte hende Smerte — : at sige mig, naar Du
en Gang gaar fra mig.
H. B. IV 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
