Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 356
— Men sikken dejlig Morgen, sagde hun; hun var
allerede nogle Skridt fra dem.
— Ja, det fryser otte Grader, halvraabte Kaas, der
var i sorte Vanter.
— Aa, Kulden varmer, raabte Ida tilbage.
— Ikke at tale om Skindkaaben, sagde Boserup, der
slet ikke var standset og allerede var en halv Snes Træ-
er fremme. Hun talte om, at man vel ogsaa burde klæde
sig en Smule efter Stillingen.
— Ja, sagde Kaas, der gik og tænkte paa Ida (det
var, ligesom Ida aldrig havde nogenting at sige sine
Kolleger mer, hvad der krænkede dem)
:
— Hun er nu blevet svært højhælet i den sidste Tid.
Ida vendte, næsten helt henne ved Østerbro, og løf-
tede sit Slør: Jo, nu var Farvandet frit; og hun gik til-
bage, med Solen i sin Ryg, og smuttede ind om Hjørnet
ved Rørholm. Den gamle Tandløse lukkede Døren op,
til et Kabinet, som havde han ventet hende.
— Der er varmt, sagde han.
— Ja, Tak ...
— De gi’er os nok som sædvanlig. Ida fik Kaaben
af og Bordet rykket frem i Stuen og Magasinovnsdøren
op, hvor alle Kullene brasede.
Den Tandløse nikkede og havde lukket Døren, hvor
han stille slog Klappen ned (der var noget over Kelner
Ellingsen, naar han opfyldte sine Pligter, der mindede
lidt om en underordnet Kirkebetjent, som aabner Stole-
staderne for Lejere under en Højmesse) før han gik for
at bestille Frokosten.
Ida dækkede selv og hun lagde Violer hen til Karl og
hun fik Smørkagen ud af sit Papir: saa dejlig frisk den
var. Det slog et Slag paa Døren med en Stok
:
— Godmorgen, sagde Karl : Du har s’gu ogsaa altid
noget at pakke ud . . .
— Godmorgen.
Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke
hængt hen.
— Her er da varmt, sagde Ida og strøg sin Kind mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>