- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
362

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 362
— Naa, det var den, I ventede paa, sagde Karl, der
fulgte dem med Øjnene; nu hilste Kate med Hovedet
ned til Ida.
— Men hun ri’er s’gu godt, tænkte han og nikkede.
Han hvislede ud gennem Tænderne; han havde en
mærkelig Signalhvislen, som kunde høres saadan noget
som en halv Fjerdingvej — og Ida, der skred foran, gik
langsommere, til han naaede op til hende : det var lige-
som han trængte til at tale lidt med hende. Men han
sagde ikke andet end
:
— Hun ri’er s’gu godt. Og han blev ved at se efter
hendes tyveaarige Taille, der paa Hesteryggen.
— Hun er saa køn, sagde Ida, og hendes Øjne straa-
lede mod Karls.
Nu bøjede de om derhenne, mens Karl stadig saå
efter dem; Løjtnanterne var blevet saa bøjelige i Over-
kroppen :
— Nu skal vel den Smør-Avance ogsaa til Husarer-
ne, sagde Karl.
De var kommet til Glidebanen, hvor Drengen dum-
pede før, og pludselig — det var maaske af Glæde, fordi
Karl havde kaldt — gav Ida sig til at glide. Hun satte
Benene lidt for ungdommeligt skrævende, mens hun lo
:
— Du vilde s’gu ikke blive graciøs paa Skøjter, sag-
de Karl, og Ida smilte igen.
Saa skiltes de paa Hjørnet.
Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig
iigesaa godt ride med Kate om Morgenen, for han kom
s’gu ikke paa Kontoret før alligevel . . .
— Og det er et dejligt Dyr, sagde han.
Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch der-
inde. Hun havde Brillerne af — hun havde lige mødt
Ida i Mellemporten — og stod og saå hen efter von
Eichbaum.
Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op.
— Naa, saa Kavalleriet skeler til Smørret, tænkte
han. Han begyndte paa Bøgerne.
. . . Ida sov ikke ind, hun laa i det grønlige Skær og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free