- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
389

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

389 LUDVIGSBAKKE
ne om Natten i Sved ved Tanken om at der skulde kun-
ne være nogen Smitte efter Mary. Man aabner jo nutil-
dags heller ikke en Avis uden at læse om disse Baciller
allevegne. Karl skriver, at den lille Brandt har lejet sig
en Lejlighed udenfor Hospitalet. Jeg finder jo, hun
kunde haft nok i et Værelse, hun, som dog har Bolig, og
ikke er anderledes vant. Men det maa jo blive hendes
Sag, naar hun vil (hun har lejet i Ole Suhrsgade, Du
kender Lejlighederne fra Plejeforeningsbesøgene, tre
Værelser, med broget Tapetpapir paa Væggene) for man
skal aldrig blande sig i fremmede Folks Ting. Jeg tænk-
te paa, Lotte, at hvis Du saå hende, kunde Du maaske
spørge hende om en virksom Desinficering. Hun maa
jo vide det, da hun er fra Hospitalet. Og Tanken om
Smitten lader mig ingen Ro, om der nu kom nogen Slags
Sygdom ind i den sunde Familie. Jeg beder Dig en Dag,
naar Du kan, paa min Bikubebog (den ligger i Skrive-
bordsskuffen over mod Vinduet) at hæve halvthundrede
Kroner at give til Karl. Det koster ham naturligvis at
være Kavaler for Vilhelmine, som ikke tænker paa Pen-
ge, og hernede er ikke dyrt, naar man lever med en
fornuftig Økonomi. Bed Ane dække Møblerne i Kabi-
nettet med et Par Lagener, at hun ikke glemmer det.
Det pressede Fløjl taber sig saa let i Solen nu, hvor den
begynder at staa længere paa (her er næsten Foraar og
Violer paa Gaden) mod Syd som det er. Tak Vilhelmine
for Billedet — ja, Kate har jo ganske hendes Ungdoms-
figur. Aline hilser mange Gange og ligesaa jeg alle.
Din hengivne Søster
Mille.
P. S. Maaske kunde Du spørge Bruun, hvis Du træf-
fer ham, om der kunde være Tale om Smitte, da der jo
dog er oliemalede Vægge. Jeg har her været i reformert
Kirke. Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af
Svulst og var uden den faste, religiøse Tankegang og
solide Petriske Bygning. Alligevel var det en Nydelse,
som sagt, for Sproget. Bed Karl, at han vogter sig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free