- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
392

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 392
at jeg trænger mig ind her, Frøken. Ida rakte ham
Haanden, mekanisk, uden at vide, at Taarerne stod hen-
de i Øjnene
:
— Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun.
Og efter et nyt Øjeblik sagde hun, som maatte hun
slippe bort:
— Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik.
Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, før
Døren lukkede sig og d& blev ene.
— Naa, for Fanden, sagde Karl, og det var, som han
rystede noget af sig : det gaar nok over . . . Ta’ Tøjet af.
Ida var ude. Et Øjeblik, kun et Nu og kun med Al-
buen, støttede hun sig til Væggen. Men da hun kom hen
til Buffet’en og saå Buffetdamens Rotteøjne paa sig,
sagde hun pludselig med en glad Stemme
:
— Frøken, vi bli’er tre . . .
og hun blev staaende d e r og talte og lo, muntert, uden
Tanker — til Ellingsen begyndte at bringe Maden ind,
og hun fulgte efter, ind i Kabinettet, hvor Karl og
Knuth sad og ventede paa Stolene. Knuth begyndte at
tale, i en ærbødig og halvhøj Tone, mens han slog Øj-
nene op og ned, om de dejlige Morgener og Kasernen
:
De boer jo ogsaa i en Art Kaserne, Frøken, sagde han.
Ja, mumlede Ida. Men Knuth blev ved at tale, med sam-
me Ærbødighed, lidt mere stammende: om Theatret,
som snart var forbi, og Foraaret, der snart kom.
Ida svarede med Ja og Nej. Og man hørte igen ikke
anden Lyd end Klirren af Kopperne, mens Ellingsen
serverede, og Klangen af en Sølvlænke, som Knuth
drejede rundt om sit Haandled.
— Nu hugger vi s’gu i Maden, sagde Karl, endnu før
Ellingsen var ude.
Og de begyndte at spise, mens Ida holdt Æggebæge-
ret op fra Bordet, som var hun bange, hendes Ske ikke
skulde naa hendes Mund, og Knuth blev siddende en
Smule langt fra Bordpladen, i samme ærbødige Stilling.
Men Karl søgte efter Idas kolde Haand under Bordet
og trykkede den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free