- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
401

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401 LUDVIGSBAKKE
— Ja, dér har vi s’gu Tanterne, sagde Karl. Han gik
med begge Hænder i Ridebukserne, mens de slentrede
videre.
Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesals-
døren.
— Jeg vil skam se dem, sagde hun.
Hun vilde ind, men Døren var laaset : Naa, sagde hun
og opgav det. Hæren rykker jo herud.
Karl, der ogsaa stod og saå ind mod Tanterne, lo højt.
De blev ved at se ind gennem Glasdørene og, mens
de stod tæt sammen, lo de begge i glad Fortrolighed af
Familien.
Der begyndte at blive Uro og Støj, og Herrer og
Damer stak Hoveder ind ad Dørene, da Admiralen kom.
Han var forkølet og hilste rundt paa Damerne, før han
slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Næse.
— Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu
baade med Redningsbæltet og med Landgangen.
— Aa ja. Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var.
som ventede hun mere Sangbund hos ham : jeg er, saa
mine Ben ryster.
De tunge Bagagevogne begyndte at rulle hen over
Perronen, og fremmede Damer og Herrer samlede sig
ved Dørene — ved Fannys ikke, hun havde en Evne til
at slaa en usynlig Kreds om sig, saa der blev et tomt
Rum i hendes Nærhed. Konduktørerne slog Portene op.
— Dér er de, sagde Admiralinden og røg op af Sto-
len, som vilde hun gaa frem foran en Front.
Generalinden havde grebet næsten krampagtigt om
Fru Mouriers Arm og sagde med en Stemme, der plud-
selig rystede af Bevægelse, og som hun igen vilde gøre
rolig
:
—- Gud, Mine, dette er jo kun en Glæde.
De var alle gaaede over mod Døren.
— Fanny, sagde Admiralinden: Kommer Du?
Og korpulent og bevægelig som en Festarrangør sag-
de hun til Generalinden
:
— Vi bør være sammen . . . Hvor er de Unge?
H. B. IV 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free