Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409 LUDVIGSBAKKE
og hendes Haand faldt bort fra hans Knæ, ned, over mod
Stolens Arm . . .
Saa saå hun en Dame, der var kommen op paa en
Line, en uhyre lyserød Dame, og hun hørte igen Folk
le og saå Karl nikke til sig henne fra Staldaabningen
(han holdt aldrig af, naar hun sad saadan, som hun ikke
kunde røre sig) og hun smilede paany, mens han kom
hen imod hende.
— Der er Herrens Overflødighed, sagde han og
stak sin Arm ind under hendes.
Ida sad et Nu med Hovedet støttet mod hans Skulder:
Det er li’som hjemme paa Havnepladsen, sagde hun
med en Stemme, der skælvede ganske lidt.
— Men Schreiber var s’gu god, sagde Karl.
— Aa, sagde Ida : Olivia gemte hans Portræt i sin
Syæske.
Den imposante Dame blev fremkaldt og fremkaldt.
Tilsidst fik hun Touche, for Jublen vilde ikke lægge sig.
— Godaften, min Pige, sagde Herren fra før og vin-
kede venligt Damen af.
Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl
om hans Arm
:
— Dér er Frøken Friis, sagde hun. Hun var blevet
stiv som et Lig.
— Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget
hastigt. Ja, dér er hun, sagde han.
Men Frøken Friis, der kom lige imod dem, nikkede
kun hjemligt og glad :
— Godaften, er De ogsaa kommet paa Amager?
sagde hun og skred videre med løftet Skørt. Der var
noget eget tilvant og glad fremtrædende over hendes
Ryg og nedefter. Da hun havde naaet sin Stol og satte
sig, sagde hun til den lille, stornæsede Herre i hendes
Kølvand
:
— Det er Barndomsvenner.
— Naa, sagde han langtrukkent: saa er det krimi-
nelt.
— Det er en slem Lømmel, mumlede Karl, da Parret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
