Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421 LUDVIGSBAKKE
Frøken Friis’ „Ærinde" var et Minuts Løb ind til
Svendsen, hvor den Stornæsede spiste Frokost. Frøke-
nen var helt vims og forpustet af Morgenens Iagttagelser.
— Nej, Du, sagde hun : det havde jeg aldrig troet
— for der var raffineret . . ,
Den Stornæsede betragtede sit Smørrebrød med Sky.
—• Det er s’gu altid saadan med de meget blide
Piger, sagde han.
Frøken Friis sad lidt; hun saå stadig Sengen og de
store Vaskekummer og den brede Hvilesofa for sine
Øjne.
— Ja, det maa det vel være, sagde hun eftertænk-
somt og nikkede.
Men lidt efter sagde hun
:
— Men, Gud, hvor det maa være dejligt at ha’e
Penge.
— Naa, sagde den Stornæsede : det vigtigste er s’gu,
at man véd, hvad man vil hinanden.
Han bød Frøken Friis paa et Glas 01, som hun nød
med opdraget Slør.
Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet:
— Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i
Lejligheden.
— Ja, den bliver s’gu nok staaende, sagde den Stor-
næsede.
. . . Kate Mourier havde faaet den mærkeligste Vane.
Hun vandrede op og ned gennem alle Stuer med begge
Mynder efter sig.
— Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mou-
rier fra sin Sofa.
— Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre.
— Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde
Fru Mourier.
Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne
foran sig, og rejste sig saa igen. Henne ved Døren
strakte hun Armene op langs Dørkarmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
