- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
439

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

439 LUDVIGSBAKKE
indens Spisestue, hvor Hr. Christensen og JuHus gik
og dækkede af.
Hr. Christensen havde faaet saadan noget bevægeligt
ved Næseborene, da han kom op om Fru Feddersens
Plads, hvor man endnu fornam hendes Parfume.
— Hun er forresten osse en stadselig Dame endnu,
havde han sagt til Julius.
Over Damerne var der faldet Ro efter Kaffen og nu,
da Herrerne var gaaet. Admiralinden halvsov efter For-
middagens Anstrengelser i Sofaen (hun spiste desuden
stærkt, naar hun var ude), men i Hjørnet under Gas-
flammen sad en Gruppe og talte om Bøger og om at
læse. Fru Falkenberg, der nervøst gned sin ene Kind
med den knyttede Haand, mens hun saå ud for sig,
sagde
:
— Men man bli’er saa tit urolig af at læse.
Hvorpaa Fru von Eichbaum, der ovre ved Etageren
talte med Fru Lindholm om Mary, sagde
:
— Kære Emmy, man læser da for at hvile.
Men Fru Falkenberg, der blev ved at gnide sin Kind,
sagde halvsagte .-
— Man vil vel ogsaa kende Livet.
— Det er vist sjældent, som der staar i Bøgerne,
sagde Frøken Rosenfeld.
Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofa-
kant, ligesom afbrød og sagde
:
— De, lille Frøken Brandt, har nu en Gerning til at
fylde; og hun løftede venligt Idas Arm. Den faldt saa
sært livløst, eller ligesom den var knust eller af Led,
tilbage ned paa Marmorbordet, at Generalinden pludse-
lig saå paa hende
:
— Men det er naturligvis anstrengende, sagde hun
i en anden Tone.
Admiralinden, der var vaagnet og havde hørt, der
var Tale om Læsning, sagde henne fra Sofaen
:
— Kære I, man maa jo gennem Taskerne for at følge
med. Fanny og jeg læser os i Søvn hver Aften.
Inde i Kabinettet havde Fru Feddersen sat sig et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free