Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441 LUDVIGSBAKKE
Idas Ord blev borte i den glade Musik og Fru von
Eichbaum saå kun, at hun bøjede sit Hoved og gik.
Ude i Køkkenet fik hun et Forklæde (der er drukne
Folk, som saadan gør lutter fornuftige Ting og ganske
stille, men bagefter kan de kun ikke huske, hvad de
har gjort) og hun bandt det om sig. Under Gasflammen
vaskede Ida Kop efter Kop.
Inde i Døren til Dagligstuen stod Fru Mourier og saå
paa de Unge, der dansede. Nu var ogsaa Karl, der for-
resten i Stilhed drak lidt rigeligt Likør, kommen her-
over i Stuerne og dansede med Kate.
— Aa, det er saa dejligt at se saa megen Glæde,
sagde Fru Mourier, der stak sin Arm ind under Fru von
Eichbaums. Og ved Siden af hinanden saå de paa deres
Børn.
Latter og Støj slog over fra Herrernes Værelse, da
Musikken holdt op. Admiralen var kommen hjem, og og-
saa et Par af de Unge havde sneget sig derover.
Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Fø-
lelser og Forsvaret.
Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det
egentlig var for en lille Dame, han havde haft til Bords,
og Kandidaten havde forklaret det og sagde
:
— løvrigt vist en meget dannet lille Pige . . . Men
— og Kandidaten havde nogle underlige Smaabevæ-
gelser med Hænderne — man sidder jo dog, Kammer-
junker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske
kunde smitte.
Oberstløjtnanten blev staaende midt for Bordet og
talte højere og højere om Hans Excellence Krigsmini-
steren som Nerven i hele den patriotiske Bevægelse.
Men Admiralen, der tilligemed Hr. Mourier havde sid-
det og set ud, som om de hørte efter, sagde til Mourier
:
— Men, hvorfor sagde De Nej til at gaa ind i Lands-
tinget?
— Ja, sagde Mourier, der vred lidt paa Kroppen
:
jeg véd s’gu ikke. Jeg er naturligvis Højremand, natur-
ligvis, gentog han, men ser De, Admiral, jeg har Fan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
