- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
443

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvigsbakke - Tredie Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

443 LUDVIGSBAKKE
— Hun skulde s’gu gaa ind og glatte sit Haar, sagde
Student Falkenberg, da Karl atter førte Ida ind.
Frøken Rosenfeld havde rejst sig og Ida stod hos
hende.
Saa sagde Frøken Rosenfeld og tog hendes Haand
:
— Lille Ida, hvad vil De dog her?
Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde
alligevel
:
— Nu gaar jeg hjem.
Hun saa ingen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor
Musikken var standset, og hun vidste ikke, at hun plud-
selig kniksede for Fru von Eichbaum, næsten som da
hun var Barn, og fik sagt:
— Jeg skal jo saa tidlig op.
I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe.
Intet smertede hende nu uden Lyset. Det gjorde ondt
i hendes Øjne. Hun gik et Par Skridt hen mod Tærske-
len ind til Karls Stue ...
Saa vendte hun sig og gik.
Det var blevet Storm og Regn, men hun mærkede
det ikke. Hastig stred hun sig frem mod Vinden. Hun
havde ikke hørt, at en Stemme talte til hende.
Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Offi-
cer, som var i Uniform.
— Men er det Dem, Frøken Brandt, sagde han : og
gaar De i det Vejr.
Og da han pludselig saa det blege Ansigt, sagde han
:
— Er De syg? . . . Jeg kan da skaffe en Vogn.
Ida havde ikke svaret, men Knuth løb kun, mens Ida
blev staaende; der var noget i hans Stemme, der lige-
som lindede Blodet om hendes stivnede Hjerte.
Vognen kom og Knuth hjalp hende ind.
— Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord.
Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nød
atter et Glas Likør, mens Kammerjunkeren foretrak
Sodavand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free