Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 MIKAEL
— Hvad er det for en Ring?
— Den er ægyptisk, svarede Mikael og løftede
Haanden.
Den var en Gave fra Mesteren.
— Naturligvis, sagde Schwitt: han forærer Dem vel
snart et Par Ankelringe.
De tog alle Plads, mens de to Stuepiger med hvide
Huer ombar Suppen, og de talte atter om Smykker, an-
tikke Smykker, et syrisk Kar, der var købt af Hertugen
af Rochefoucauld, og om et Par Erhvervelser af Louvre,
ad hvilke de alle lo.
Fru Adelsskjold løftede sine Hænder, som var tunge
af Diamanter, en Smule fra Bordet og sagde
— Jeg holder ikke af antikke Ringe. Man véd aldrig,
paa hvis Hænder de har siddet. Jeg tror, de bringer
Ulykke.
Charles Schwitt lo og sagde
— Tror De, at saadan en Ring i to tusind Aar har
ligget i Jorden og indsuget Ulykker?
Fru Adelsskjold svarede
— Jeg véd ikke. Det er en Idé. Og desuden er jeg
angst for Lig.
Adelsskjold, som, trods sit femten Aars Ophold i Pa-
ris, talte Sproget møjsomt og som noget, der var van-
skeligt at haandtere, sagde
— Alice er overtroisk som Værtinden i „Den graa
Bjørn".
Mesteren lo ved Tanken om den gamle Værtinde fra
Bjørnen i St. Malo, hvor han, der ellers altid arbejdede
alene, skyende Kunstner-Kolonierne og altid kun led-
saget af Mikael, en eneste Sommer havde slaaet sig
ned sammen med Adelsskjolds — indtil Udtrykket i
hans Ansigt paa én Gang skiftede og han sagde:
— Ja, hun var saa overtroisk som min gamle Mo’er.
Den unge Hertug bøjede sit Ansigt, som havde den
sarte Lød, der frembringes af Creamer og Essenser, og
sagde
— I vor Familie tror vi nu alle paa Spaadomme.
H. B. V 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
