- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
20

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 20
Dødsangst, saa jeg véd ikke, hvor jeg skal flygte hen
af Rædsel. Jeg kan — og hun lo halvt — vække Alex-
ander midt om Natten, Stakkel, og vi tænder Lam-
perne i hele Huset, mens han spiller for mig ... for
jeg tør ligefrem ikke være i min Seng.
Alle havde set paa Fru Alice : en mat Hvidhed havde
gydt sig ned fra hendes Ansigt over hendes Bryst lige
til Kanten af hendes rødbrune Kjole
— Ja, sagde hun og førte Haanden over sin Pande,
mens hun skiftede Tone
— Det er ganske latterligt.
Hr. Schwitt, der blev ved at se paa hende, sagde
med et Smil, man næppe saå:
— Det er kun. fordi De er saa stærk.
Hr. de Monthieu, der var saa hvid som om Fru
Alices Bleghed havde smittet ham, sagde halvsagte,
mens han saå ind i Kandelabrene
— Jeg véd egentlig ikke, om det vilde være saa
svært at dø en Aften efter en Dag, hvor man havde
levet.
Fru Alice saå pludselig paa ham og slog atter Øjnene
ned.
— Eller, Monthieu, sagde Mesteren: en Aften, hvor
man blot havde set de andre leve.
Adelsskjold sad som den, der intet hører. Alt hans
Liv var samlet i hans Øjne, der hvilede paa Fru Alice.
Saa sagde han
— Men nu rejser vi snart til Normandiet.
Hr. de Monthieu vendte hastigt Hovedet mod Adels-
skjold :
— Gør De? sagde han.
— Ja, sagde Adelsskjold : dér er godt for alle Ner-
ver.
Men Hr. Schwitt, der endnu var ved Emnet Døden,
sagde
— For mig er Døden simpelthen den sidste Del af
Livet; mens Mikael, der stadig saå paa Fru Adelsskjold,
sagde til hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free