Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 MIKAEL
Huset. Jeg læser dem dog aldrig. Mikael propper mig
nok.
Adelsskjold sagde
— Man maa dog vide . . .
Mesteren stoppede med Tommelen langsomt Tobak-
ken fastere
— Vide hva’ for no’et? De Gamle har man og dem
kender man. Den Lire er godt nok smurt.
Pludselig lo han og med den Haan, der paa én Gang
kunde ramme hans Nærmeste som et Piskeslag, sagde
han:
— Jeg véd meget godt, Schwitt mener, jeg har Geni.
Og lidt lavere sagde han:
— Det er saagar en Del af hans Levebrød at mene
det.
Schwitt var blevet hvid under Skægget og bøjede Me-
nuen, saa den knækkede.-
— Ja, jeg skrev om Dig, da de andre haanede Dig,
sagde han.
Et Øjeblik blussede Mesterens Ansigt, men Adels-
skjold sagde, uden at tænke paa Hr. Schwitts Alder.-
— Det er vel ogsaa de Yngre, man læser.
— Af de Unge, svarede Mesteren, og hans Stemme
lød igen som sædvanlig : lærer man heller ikke noget.
De siger heller ikke Sandheden. Og det kan vi heller
ikke forlange. De skal jo ha’e Plads for dem og deres.
Han lo paa én Gang igen, bredt og af sit hele Hjerte
— De Unge maa se vort Blod, for at Publikum kan
se dem.
— Naa, sagde han og hans Stemme skiftede, mens
Mikael betragtede ham med sine store Øjne
— Naar man ikke kan male mere, er man vel hørt
op at male.
Hr. Schwitt stødte sit Glas mod Mikaels, mens og-
saa han fæstede sine Øjne paa Claude Zoret.
Men Fru Adelsskjold sagde til Mesteren
— Men er det sandt, Fru Simpson sagde, at De i
Aar endelig vilde udstille?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
