- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
32

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 32
Kinder, om Benlliure y Gill og Spanierne, og Hr.
Schwitt greb Navnet Zamikof og sagde:
— Ja, hvordan er hun egentlig? Jeg hørte i St. Pe-
tersborg saa mange Historier.
Fru Adelsskjold svarede
— Jeg kender hende saa lidt.
Mikael, som havde taget en Bunke Violer i Hæn-
derne for at køle sit Ansigt, snærrede Ordet Zamikof
over til Hr. de Monthieu, mens Hr. Schwitt, der bøjede
Hovedet virrende frem over Bordet, sagde
— Men hun er dog umaadelig rig.
— Maaske, sagde Fru Adelsskjold lige med det
yderste af sine Læber.
Men Hr. Schwitt begyndte, tilbagelænet, at tale om
Petersborg og Eremitagen og de slaviske Kvinder. Der
var overhovedet kun de slaviske Kvinder. Blot at se
deres Stilling i en Vogn, kun at se deres Armes Bevæ-
gelser, kun Rejsningen af deres Nakker . . .
De tav alle, mens Hr. Schwitt blev ved at tale med
Øjne, som saa han Kvinderne for sig, og han førte sin
Haand gennem Luften, som vilde han tegne deres
Linjer
— Og som de gaar, sagde han : de gaar som Perser-
inder.
Han talte endnu om Fyrstinde Ruschewkin :
— Har De set hende? sagde han til Hr. de Mon-
thieu, der ikke svarede, men kun, under de halvtsæn-
kede Laag, stirrede paa Rubinbroderiet paa Fru Adels-
skjolds Bryst. Charles Schwitt blev ved at tale om
Prinsesse Demidoff, om Hoffets Skønheder, som lyste
deres Legemer foran hans Øjne — medens Mikael, der
stadig sad og halvlo, trykkede Violerne ind mod sine
Kinder, og Adelsskjold, med sin store Haand støttet
mod en af Sølvjardiniérernes høje Karyatider, betrag-
tede sin Hustru uophørligt med Øjne, der intet saa uden
hendes dejlige Ansigt, som hun pludselig havde bøjet
under Hr. de Monthieus Blik.
Mesteren sad kun ubevægelig og pustede Røgskyer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free