Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 ,
MIKAEL
— Læs saa i min, sagde Mikael og strakte Haanden
frem.
Fru Adelsskjold tog den og betragtede et Øjeblik
dens Flade i Lyset af Lampen.
Saa slap hun den saa pludseligt, at hele Armen faldt
tilbage mod Mikaels Legeme.
— Hvor Deres Haand er brutal, Mikael, sagde hun.
Og idet hun fornam Ubehaget, der havde lydt gen-
nem hendes Ord, føjede hun til og lo
— Jeg forstaar slet ikke at læse i Hænder, Mikael.
Mikael havde aabnet sin Mund, men lukkede den
igen : det syntes som om alt hans Ansigts Blod havde
samlet sig i hans dybtrøde Læber.
— Hvad læste hun? spurgte pludselig Mesteren.
Men Mikael svarede ikke.
Han gik bort.
Fru Adelsskjold sagde, maaske for at komme bort fra
det ubestemte Mishag, hun endnu følte:
— Men hvad er der saa spaaet Dem, Hr. de Mon-
thieu?
Den unge Hertug løftede sin Øjne næsten umærke-
ligt.
— At den sidste Monthieu, sagde han og saa paa
hendes Ansigt: dyrt skal betale en stor Lykke.
Fru Adelsskjold lo et Nu, før hun slog sin Vifte sam-
men :
— Men er det ikke en skøn Spaadom, sagde hun og
talte paa én Gang saa koldt, som naar hun modtog en
stenrig Amerikanerinde i sin Salon.
De sad tavse, indtil Hertugen sagde — maaske hav-
de han ikke lagt Mærke til Fru Adelsskjolds forandrede
Tone eller muligvis havde han frygtsomt vovet at gætte,
hvad den kunde gemme —
— Hvis De kommer til Normandiet, vilde det glæde
min Moder at se Dem og Hr. Adelsskjold.
Fru Adelsskjold sagde og syntes distræt:
— Vi kommer der maaske slet ikke. Vi kommer al-
drig, hvor vi bestemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
