- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
83

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83 MIKAEL
— Nej, svarede Mikael: jeg kender ingen. Det er
bare Claude, som kender dem.
Der blev stille et Øjeblik, til Grev Toll sagde, uvil-
kaarligt i en Tone, som nu var det begravet:
— Ja, det vilde blive storartet.
Men Hr. de Monthieu, der ikke havde talt, stod
foran „Florentineren", der løftede sig paa sit Fodstyk-
ke, medens han ud i Rummet sang sin stumme Sang.
Fru Morgenstjerne var begyndt at vandre rundt i
Atelieret igen, da hun pludselig blev staaende foran
et Staffeli
— Ja, men dette er godt, sagde hun, og hun gik et
Skridt bort fra Lærredet, hvor hun saå et kvindeligt
Bryst, en Hals og et Ansigt, der halvt var slettet ud.
Hr. de Monthieu havde vendt sig.
— Hertug, de Linjer er gode, sagde Fru Morgen-
stjerne og førte sin Haand ud i Luften.
— Ja, sagde Hr. de Monthieu næsten i et Udbrud.
Mikael havde hørt op at tale, men ogsaa Hr. von
Toll var’gaaet hen foran Maleriet:
— Ja, sagde han: den er brillant — lige akkurat
Prinsesse Zamikofs Hals.
Mikael gjorde to Skridt som for at se selv, og Hr. de
Monthieu havde vendt sit Ansigt. Men Fru Morgen-
stjerne blev bare staaende foran Studien, som den
Studie den var:
— Ja, sagde hun igen : pragtfuld er den Linje. Og
saa si’er de, han har intet Talent.
— Hvem si’er det? spurgte Mikael, der, forvirret,
greb Lejligheden til at le.
— Sludder, svarede Fru Morgenstjerne, og hun
vendte sig om og spurgte:
— Skal vi saa se mer?
— Ja, sagde Mikael brat og førte dem over Gangen
for at aabne til sit Soveværelse.
— Hænger „Sejren" her, raabte Fru Morgenstjerne
midt i Døren : Det var osse en Idé.
Men Grev Toll sagde halvhøjt:
6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free