Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 106
umfvogn, mens Vennen Pascal sagde til Etienne der-
oppe paa Scenen
„Ja, min Dreng, de vil en Gang begrave Dig sam-
men med din elskede Hustru."
Etienne havde tæt ved Rampen støttet sig til et Bord.
Han talte om Lykkens befriende Tid, der kom, om Fre-
den, naar man endelig blev gammel og Ens Haar blev
hvidt og man ikke følte mer og Drifterne var endelig
døde:
— „Saa vil jeg være tresindstyve Aar og have
Fred."
Der gled en Mumlen hen over Rækkerne gennem
Salen som en Mumlen i en Skriftestols Lukke.
Men Pascal sagde til Etienne og lo
— „Tres — men Du er kun tre og fyrre."
Mens Réjanes Ansigt lyste under Bølgekammen af
det blonde Haar og hun raabte, jubelsikker:
— „Ja, kun tre og fyrre."
Toll, der sad i Balkonen ved Siden af Grev Hamil-
ton, Gesandtskabets første Attaché, holdt ufravendt sin
Kikkert mod Fru Adelsskjolds Ansigt:
— Du, sagde han, ta’e mig Fa’en, hun har aldrig
været saa smuk.
— Nej, svarede Hamilton: Hva’ gaar der af hende?
Fra Scenen talte Réjane:
— „Tyve Aar tilbage at leve — tyve Aar tilbage at
elske."
Fru Adelsskjolds Hoved var faldet tilbage mod Lo-
gens Væg, mens Adelsskjold blev ved at sige ud i Luf-
ten:
— Ja, er det ikke det, jeg siger, der er dog Digtere
til.
Mens Réjane hviskede til Etienne:
— „Tyve Aar ... Mod, min Elskede."
Mikael havde i sin Loge løftet det skinnende Ansigt
og straalende saa han ud over det store Parket, hvor
Kvindernes Nakkekamme lyste over deres opredte
Haar:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
