Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 134
Og der blev stille igen, mens de begge sad tavse.
Saa sagde Charles Schwitt:
— Men hvem kender, Claude, Historien med Zami-
kofs Øjne?
— Hun.
Der blev tyst igen, til Schwitt slog sine Øjne over
mod den tavse Mester og sagde frem i Stuen
— Og han.
Der løb en Sitren over Mesterens Læber, men han
rørte sig ikke.
Men Charles Schwitt sagde og rankede pludselig det
endnu smidige Legeme i sin Stol
— Han (han vilde have sagt „Mikael", men det blev
til „han") taler ikke godt om Dig mere, hverken om Dig
eller om dine Billeder.
Mesteren svarede ikke.
Schwitt talte igen
— Den, sagde han, som har saa megen Uret, vil
altid gøre mere Uret.
Mesteren svarede endnu ikke.
Og begge hørte de lige tydeligt Uhrets Dikken, til
Charles Schwitt sagde igen
— En maa vel sige Dig Sandheden, og Sandheden
er, at
Mesterens gule Hud blev hvid, mens han sagde, næ-
sten som et Raab
— Charles, hold op.
Schwitt svarede, mens han bed i sin skælvende Læbe
— Jeg har holdt op.
Men Mesteren slog sit Ord ind i hans
— Men, Sandheden er — og han lo — at Du har al-
tid hadet Mikael.
— Ja, saa.
— Ja, sagde Mesteren og talte heftigt som den, der
vil dække sig mod de andre eller maaske mod sig selv
Du hader ham og Du har hadet ham fra den første
Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
