Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 138
Mesteren nikkede med sit Hoved:
— Fordi jeg aldrig havde oplevet det og ikke en
Gang havde faaet Lov til at leve saa meget, at jeg havde
set det.
Charles Schwitt svarede ikke. En Skælven gled over
hans Ansigt.
— Saa, sagde Claude Zoret og drog Vejret dybt : nu
har jeg talt . . .
Han tav et Nu:
— Men da jeg saa var blevet gammel, kom altsaa
Mikael ind i mit Liv.
Charles Schwitt løftede Hovedet:
— Det vil sige, Du tog ham ind i dit Liv.
— Tog?
Charles Schwitt saa Mesteren ind i hans Ansigt
— Hvad jeg siger, har jeg sagt.
Men Mesteren gengældte hans Blik
— Og Du hadede ham, fordi han kom.
Der faldt en pludselig Træthed over Mesterens An-
sigt. Men paa én Gang saa han atter paa Schwitt og
sagde brat:
— Hvad har Mikael sagt?
Der fløj et besynderligt Smil over Schwitts Ansigt:
— Han har sagt adskillige Ting, sagde han : og alle-
vegne.
— Hvad har han sagt? spurgte Mesteren igen.
— Hvis Du spørger mig, saa sagde han forleden ved
Festen i Poissy, sagde Schwitt, der saa paa det grønne
Gulvtæppe at det kunde vist ikke nytte at søge Dig i
denne Tid, for Du havde været døddrukken i ti Døgn.
Det syntes, som Blod randt ned over Mesterens An-
sigt, og hele hans Legeme skjalv som i et kæmpemæs-
sigt Ryk. Men saa sagde han, roligt og blot lidt hæst:
— Maaske var det sandt.
Ogsaa Schwitt var blevet rød og atter bleg:
— Tilgiv mig, sagde han og formaaede ikke at løfte
sine Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
