Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147 MIKAEL
Han følte kun sit Hjerte, der som et blodrødt Jern
brændte hans Bryst.
— Mester, Mester.
Majordomus slog paa den laasede Dør.
Mesteren havde rejst sig og aabnede for Jacques, der
stod paa Tærskelen med forstyrret Ansigt.
— Hvad er der? spurgte Mesteren.
Majordomus stammede
— Det er Hr. Leblanc . . . Hr. Leblanc, der er her
igen med et Billede.
— Det er godt.
Mesteren stod rank og midt i Stuen
— Lad Francois faa det bragt over til Hr. Mikael
— men straks. Og lad spænde for om en halv Time.
— Ja, Mester, mumlede Majordomus.
— Og gør et Halvbad i Stand, sagde Mesteren og
vendte sig bort.
Jacques’ rystende Hænder fandt ikke Dørgrebet, da
han lukkede.
Mesteren stod et Øjeblik, og der var i hans Øjne og
over hans slappe Skuldre noget som hos en Vandrer,
der foran en ny og en ubekendt Egn ikke mer véd, hvor-
hen han skal gaa og hvor han skal vende sine Fødder.
Saa tog han Tidsskriftet og lagde det bort uden at se
paa det og med en underlig Bevægelse, som brændte
Heftet hans store Hænder. Han lukkede Blækhuset og
flyttede Pennen hen, som en Mand, der rydder op, eller
som En, der vil slette noget ud, der aldrig vender til-
bage.
Men paa én Gang saå han Mikael foran sig igen —
saadan som han havde siddet der foran det samme Bord
saa mange Aftener i de første Aar, læsende, med bøjet
Hoved under Lampen, Time efter Time i den samme
Stilling.
— „Mikael," havde han kaldt. Mikael hørte knap:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
