Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 156
Majordomus gik tilbage. Han vaagede paa Sovebæn-
ken, til Morgenen kom.
Mesteren laa i sin Seng paa det ottende Døgn.
Han vaagnede og han forlangte at drikke, han blun-
dede og han drak igen.
Der stod Slim fra hans stønnende Bryst ud af den
aabne Mund og den rindende Sved laa under ham som
en Sø.
Majordomus sad foran hans Seng.
Naar Mesteren vaagnede, bragte han ham Mad, som
Mesteren slugte, raat og hurtigt, som havde han glemt
Gaffelens og Knivens Brug.
Han lagde sig ned paany. Det hvidnende Skæg laa
uredt over de plettede Puder, og de opspilede Øjne i
det hovne Ansigt syntes af Glas, bag hvilket Lyset er
slukket.
Naar Majordomus talte, svarede Mesteren ikke, og i
hans Øjne kom der intet Liv — til han sov igen.
Ingen kom og gik paa de øde Trapper. Jules rejste
sig fra sin Stol i Vestibulen og med et: „Mesteren er
bortrejst" modtog han de Besøgendes Kort.
Og der blev igen stille i Huset, hvor Majordomus
havde lukket alle Døre.
Kun Charles Schwitt gik uhindret gennem Vesti-
bulen.
Majordomus kom ind i Dagligstuen efter at have
lukket alle Døre fra Stue til Stue
— Hvordan er det? spurgte Charles Schwitt.
Majordomus svarede
— Det samme.
Charles Schwitt spurgte, mens hans Læber krænge-
des af Væmmelsen ved en Last, hans Race ikke kender
— Hvor længe kan det dog vare?
— Man véd det ikke, svarede Majordomus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
