Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165 MIKAEL
De to Mænd kørte frem over Boulevarden, Side om
Side. Nu og da bevægedes Mesterens Læber, som om
han hviskede uhørlige Ord. Adelsskjold faldt sammen
i Sædet og rettede sig op paany. Ingen af dem talte —
ikke et Ord.
— Levvel, min Ven, sagde Mesteren, da de atter
skiltes.
Tonefaldet over Ordene naaede ind til Adelsskjolds
Sind, og der gik en Sitren over hans hærgede An-
sigt.
— Tak, Claude Zoret, sagde han.
Og han gik.
Claude Zoret blev staaende et Øjeblik i Hallen. Hans
Mundvige faldt ned som under en Træthed eller maa-
ske under en Smerte . . .
Da Mesteren ved Middagstid gik ind i Spisestuen,
kom Mikael ind ad den modsatte Dør — maaske havde
han ventet udenfor — og han gik med et „Goddag",
der lød halvforsorent, men knap kom frem over hans
Læber, hen til sin Plads. Hans Øjne skinnede, som
havde han lige nydt en hurtigt virkende Likør.
Mesteren havde ført sin venstre Haand op bag sin
Ryg, som følte han et Stik under sit Skulderblad. Men
han begyndte straks at tale muntert om Vinden og Døg-
net og om, hvem der havde været i Trouville, hvorfra
Mikael sagde, at han kom. .
— Vi ta’er en Flaske Bourgogne, sagde han, vendt
til Majordomus, og som for at forklare Hidbringelsen
af den sjældne Vin lagde han til over mod Mikael
— Jeg arbejder saa meget i denne Tid.
— Paa hvad? spurgte Mikael, der aabnede Læberne
meget lidt.
— Man tror vel altid, sagde Mesteren — der vistnok
ikke havde hørt Mikaels Tonefald — at man arbejder
paa sit Største.
Mikael svarede i samme Tonefald, men Sveden stod
paa hans Pande
— Det maa være dejligt, naar man kan tro det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
