- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
168

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 168
Marken, og Schwitt, Hr. Charles Schwitt, til hvem Du
taler som foran Evighedens Fonograf, der skal gemme
dine udødelige Ord paa sine Valser. Aa, naar Du en
Gang skal dø, vil Du diktere ham din sidste Vilje, og
Du vil trykke hans Haand og ikke skænke ham en Tan-
ke, men kun tænke paa én Ting, hvordan Claude
Zoret skal dø. Det er dit Venskab — og dine Venner.
Mesteren havde lukket sine Øjne
— Hvor længe har Du vidst alt det? sagde han, og
hans Stemme hørtes knap.
— Jo, raabte Mikael : om jeg har vidst det længe. Jeg
kender Dig, Claude Zoret, Dig og dit Hjerte. Hr. Clau-
de Zorets Hjerte (det var, som om en Hulken, man
ikke hørte, genembævede hele Mikaels Legeme). Du
kunde slaa mig ihjel ... og Du kan slaa ihjel, Liv og
Sjæl, blot ved et Ord — Du kunde slaa mig ihjel og Du
vilde ikke skænke mig to Tanker, men bare slaa Skod-
derne til for ét Lig endnu. Og Du vilde gaa videre og
være elskværdig, fordi det er det nemmeste, og være
medlidende af Ligegyldighed og være Kunstens store
Hjerte, fordi Du hvert femte Aar lader bortlodde et af
dine berømte Lærreder til Fordel for de Fattige.
— Men jeg havde aldrig været til uden som en Gen-
stand, der kunde males — den Genstand jeg var.
Claude Zoret aabnede sine Øjne. Hans Hænder, der
var blevet hvide, som om de frøs, fattede om Bordets
Kant:
— Tror Du? sagde han, og Mikael tog Øjnene bort
fra hans Ansigt.
Men et Øjeblik efter lagde han til
— Men, Mikael, jeg skal aldrig svare Dig.
Majordomus bragte Efterretten ind, og de to spiste
foran Jaques’ Øjne, der dog vidste alt, saa roligt, som
sad de i en Restaurant bag Operaen, der var fyldt af alle
deres Bekendte.
De talte ikke, mens de drak Kaffen i den store Dag-
ligstue.
Mikael rejste sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free